f t g m
Copyright 2018 - Ljunggren

 

 

René Ljunggren

Profilbillede1

Jeg har i mange år arbejdet aktivt for friluftslivet både i Danmark og i resten af Norden og dette er blevet til en mængde ture i fjeldet og en mængde artikler og rutebeskrivelser.

Jeg er også forfatter til bøger om fjeldvandring, bl.a. om Kebnekaisefjeldene!

Jeg har læst antropologi med interesse specielt for arktiske og her speciel samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur.

Jeg har arbejdet med mangt og meget i mange forskellige brancher. Har været skibums i Ischl og er uddannet skilærer (slalom) her, men har desuden også en uddannelse som lærer i telemark. Jeg har undervist i friluftsliv og fjeldvandring gennem 10 år på forskellige ungdomsskoler på Midtsjælland, været guide på Kebnekaise fjeldstation og for Vildmarksrejser og Vildmarksskolen. Desuden har jeg deltaget i et projekt om implementering at friluftsliv i efterskoleregi på Holmstrup efterskole med støtte fra Undervisningsministeriet.
Jeg har i år (2016) 47 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland.

Da jeg var ca. 20 år foretog jeg min første vandretur i svensk Lappland hvor jeg gik den første strækning af Kungsleden fra Abisko til Kebnekaise og ud til Nikkaluokta.

I årene efter foretog jeg adskillige vandringer i Kebnekaiseområdet, Sarek, Padjelanta, Rondane, Jotunheimen, Hardangervidda og i Jämtland-trianglen, samt næsten ligeså mange skiture i samme områder. Overnatningsformen har været i telt om sommeren og i telt, iglo og snehule om vinteren.

I 1992 startede jeg først "Vildmarksskolen" -der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv - og lidt senere "Vildmarksrejser" der arrangerede vandre- og fisketure i de Nordiske fjelde samt i Grønland og fjeldskiture i Norden.

 Jeg har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv, fjeldvandring og vinterfjeld i flere ungdomsskoler og i oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture, og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland.

 Om vinteren når man ikke kan vandre i fjeldene foregår de mange ture i Danmark og i Sydsverige med overnatninger under tarp eller i hængekøje.