f t g m
  • Udsigt

  • Syd for Kebnekaise

  • Syd for Kebnekaise

  • Tjäktjapasset

Copyright 2017 - Ljunggren - PWRtrade

Sitet her handler mest om fjeldområdet omkring Svreiges højeste fjeld 'Kebnekaise'.

Det er mit mål at flere og flere får øjnene op og får lysten til at prøve fjeldvandring i én eller anden form. Fjeldvandring er ikke kun for de 'barske overlevere', men er fo alle uanset alder blot man har en almindelig fysik og kondition.

Fjeldvandring er heller ikke nødvendigvis noget med at slæbe en klippetung rygsæk gennem ufremkommeligt terræn mange kilometer om dagen. Fjeldvandring kan sagtens være stille og roligt og hyggeligt alt efter hvordan man selv planlægger sin tur. Man kan vandre fra hytte til hytte hvis man ikke vil bære så meget og bo bekvemt og sove i rigtige senge, eller man kan nyde friheden til at slå lejr hvor og hvornår man vil i sit eget telt.

Mulighederne er mange og jeg vil efterhånden lægge både ruteforslag, pakkelister og andet op her på sitet til hjælp for din plenlægning.

Målet med sitet er at dels dele gratis information om området, men også at tilbyde guider i form af bøger og e-bøger både til det etablerede rutenet i området og til ikke markerede ruter, som jeg selv har fundet og gennemgået igennem et helt liv (næsten).

Udgangspunktet er, og har altid været, Kungsleden der fører igennem hele området. Kungsleden er en god begynderstrækning når man vil på sin første fjeldtur i området.

Strækningen Ábesko - Siŋŋi og derfra ad Dag Hammerskiölds led til Kebnekaise fjeldstation og derfra til Nikkaluokta og landevejen, er ikek alene relativ letvandret, men er også en storslået og flot vandring der faktisk indfører vandreren i hele områdets topografi.